top of page

Acerca de

IMG_5224.jpg

INTRODUKTION TIL MEN`S DOGMA

Først og fremmest er det vigtigt for os at pointere at dette kursus er af usædvanlig hård karakter, og at ikke alle elever nødvendigvis vil være i stand til at klare de udfordringer de vil blive konfronteret med i løbet af kurset.

 

Vores erfaring er dog at de krav vi stiller er rimelige, og nødvendige for at etablere den disciplin samt det fokus der skal til, for at eleverne udvikler både de tekniske og menneskelige egenskaber som vores branche kræver. Kurset fokuserer ikke udelukkende på de faglige kvaliteter, men også i høj grad på arbejdsdisciplin, personlig indstilling, ansvarsfølelse, samt faglig stolthed.

 

Men's DOGMA er baseret på et nøje planlagt kursusprogram som omfatter alt hvad der er at vide om herrehår, samt opbygning af de andre egenskaber der skal til for at få succes som frisør.

 

Under kurset vil det være nødvendigt at overvinde personlig generthed når der skal hverves modeller

(ca .75 pr. elev) dette er ikke en uvæsentlig del af kurset, og inden eleverne bliver sendt ud for at finde modeller bliver de undervist i at præsentere sig selv, og i at sælge deres budskab.

 

Eleverne vil få en overordentlig god forståelse af betydningen af planlægning og forberedelse når vi gennemfører den første 12 timers model klippedag.

Hvem har styr på håndklæder ? Hvor er tingene når de ikke bliver lagt på plads? hvis er hvis model? er der nogen der har taget imod ham der står derovre? 
 

Denne dag plejer at give de fleste sved på panden.
 

Samarbejde og hjælpsomhed er ligeledes i fokus på de store modeldage. Her vil eleverne opleve hvordan man kommer bagud, hvis man ikke holder fokus og koncentrerer sig om opgaven. De får desuden en forståelse af hvilket pres det er, når næste kunde sidder og ånder dem i nakken. Udebliver en elev pga. sygdom eller af anden årsag, aflyser vi ikke vedkommendes modeller - de fordeles istedet på de elever der er tilstede.

 

Det kan lyde som en hård omgang, men det er baseret på vores mange års erfaring med intern uddannelse og de resultater vi har opnået på de tidligere DOGMA kurser.

 

NB: Dogma is the established belief or doctrine held by a religion, ideology or any kind of organization: it is authoritative and not to be disputed, doubted or diverged from. The term derives from Greek δόγμα "that which seems to one, opinion or belief"[1] and that from δοκέω (dokeo), "to think, to suppose, to imagine".[2] The plural is either dogmas or dogmata , from Greek δόγματα.

UNDERVISNINGSEMNER

Her følger nogle af de primære egenskaber som vi underviser eleverne i på Men's DOGMA kurset.

  • Maskulin kommunikation og konsultation

    • Maskuline ønsker og behov

  • Maskulint hår kontra feminint hår

  • Historisk forståelse af herrehår og mode

  • Den maskuline form

    • Geometrien i den maskuline form

  • Vurdering af arbejdes opgaven

  • Konsultationen

  • Konklusionen

  • Valg af værktøj til opgaven

  • Udførelsen af opgaven

  • Klipning med saks

  • Saksen - hvilken saks og hvorfor?

  • Klipning med maskine

  • Klipning med kniv/feather razor

  • ACE klippeteknik (Asses - Conclude -Execute)

  • Kammene (3 kamme med hver deres funktion)

  • Kniv/Feather razor hvordan og hvorfor bruger vi den?

  • Kniv/cut throat razor til hvad og hvordan bruger vi den?

  • Oster klippemaskinen hvad er det den kan

  • Inddelinger, og hvordan er de anderledes i herrehår?

  • Guider stationær, mobil, til forrige osv.

  • Hvordan påvirker guiden vores klipning

  • Håndposition

  • Kropsposition

  • Vinkler - horisontal, vertikal & diagonal 

  • Implementeringen

  • Produktvalg

  • Produktanbefaling

  • Produktapplikation

  • Hvordan vinder man kunden?

  • Hvordan beholder man kunden?

Vi forsyner deltagere med følgende: Mannequin hoveder, stativer og produkter. 

 

DELTAGERE SKAL MEDBRINGE FØLGENDE 

1 stk. OSTER klippemaskine - kan købes hos os. Pris 1380 ex moms.

(Alternativt kan en OSTER lejes hos os for 350 kr ex moms.)
 

Kursister kan vælge at medbringe en anden klippemaskine model, vores erfaring fortæller os dog at dette kan medføre at de ikke opnår optimale resultater.

 

Skær til klippemaskine

1 stk size 000

1 stk  size 1 

(Ved køb af OSTER klippe maskine medfølger skær 000, skær 1 skal tilkøbes) 

 

1 stk klippekam bare den som man bedst kan lide at arbejde med.

 

1 stk lille klippe kam / barberkam

 

1 stk stor klippekam (stor HERCULES kam)

 

1 stk herresaks minimum 6.5”

 

1 stk feather razor. + 30 stk feather razor blade

 

1 stk cutthroat razor 

 

1 stk føntørrer + 6 stk clips

 

Såfremt du ønsker at købe nogen af ovenstående artikler kan dette gøres på kurset. 

PRAKTISK INFORMATION 

STED: Rosenvængets allé Nr.3 Baghuset 2100 KBH.Ø

VARIGHED: 09:00 – ca. 20:00 alle dage inkl. lørdage & søndage. I alt ca. 168 timer.

PRIS: 23,500,- ex moms pr. deltager 

Alternativt 25,000,- ved rate indbetaling.

TILMELDIND ER BINDENDE OG DER GIVES IKKE NEDSLAG I PRISEN VED AFMELDING, SYGDOM, ELLER FRAVÆR.

VI ØNSKER PÅ FORHÅND AT MEDDELE AT KURSET ER EXTREMT KRÆVENDE OG AT DET FORVENTES AF ALLE DELTAGERE AT DE UDVISER HØJ ARBEJDSMORAL OG DISIPLIN.

bottom of page